Element Logic Danmark bliver Børsen Gazelle 2023

Element Logic bliver Børsen Gazelle 2023

Lagerautomationsspecialisten Element Logic Danmark er for første gang blevet kåret som Børsen Gazelle 2023 efter en række flotte vækstår.

Adskillige års flot vækst bliver nu præmieret med en Børsen Gazelle-statuette til lagerautomationsspecialisten Element Logic Danmark.

Prisen kommer som følge af, at Element Logic Danmark kan fremvise fire på hinanden følgende regnskabsår med sorte tal på bundlinjen.

Vi er virkelig stolte over at blive Børsen Gazelle. Det er en stor cadeau til det store arbejde, som vores dygtige medarbejdere leverer hver eneste dag. Og samtidig er det en understregning af, at vi har både nogle rigtigt gode løsninger på hylderne og et stærkt team.

Nikolaj Bjørn Eriksen, administrerende direktør i Element Logic Danmark

En teknologi der rammer bredt

Element Logic Danmark – der har hovedkvarter i Odense – er en del af Element Logic-koncernen, som er verdens førende leverandør af såkaldt AutoStore-anlæg – højt automatiserede robotlagre, der hjælper virksomheder til at effektivisere og optimere deres logistik. Foruden AutoStore-anlæg leverer Element Logic også robot-, software- og rådgivningsydelser.

I Danmark har Element Logic blandt andet leveret AutoStore-robotlagre til virksomheder som Hummel, t hansen, Proshop, Billig-arbejdstøj, Sanistål og Creative Company. Kunderne findes i både B2B- og B2C-segmentet, hvor Element Logic har haft succes med at levere såvel store som mindre lagerautomationsløsninger.

”Jeg tror, at én af årsagerne til AutoStore-teknologiens succes skyldes, at det er en så fleksibel og skalerbar teknologi, at den er relevant for rigtigt mange virksomheder. Uanset om man har 500 eller 10.000 m2 lagerplads til rådighed, og uanset om man er en mindre webshop eller en stor grossist,” siger Nikolaj Bjørn Eriksen.

Anerkendt som en god arbejdsplads

Den høje markedsefterspørgsel har udmøntet sig i nogle stærke årsregnskaber fra Element Logic Danmark de foregående år. I regnskabsåret 2022 voksede bruttofortjenesten således til 68,005 mio. kr. i 2022 mod 58,738 mio. kr. i 2021.

En del af 2022-resultat blev reinvesteret i koncernens fortsatte udvikling. Antallet af danske medarbejdere har således været stærkt stigende fra cirka 23 ved begyndelsen af 2022 til i dag knap 40 – med planer om yderligere ansættelser inden året er omme.

Derfor flyttede Element Logic Danmark sidste år ind i nybyggede lokaler ved Odense Havn, ligesom man fra ledelsens side har haft meget fokus på organisation og kultur i en periode, hvor medarbejderne har skullet løbe rigtig stærkt for at følge med.

”Derfor betyder det også meget, at vi i både 2021 og 2022 er blevet Great Place to Work-certificeret som en anerkendelse af, at vi er lykkedes med at skabe en positiv arbejdskultur, hvor alle skal føle sig godt tilpas og anerkendt for deres arbejde,” siger Nikolaj Bjørn Eriksen.

Skal vi gøre din logistik mere konkurrencedygtig?