Boozt fortsætter med at udvide verdens største AutoStore-robotlager

AutoStore-anlæg

Verdens største AutoStore-anlæg, beliggende hos Boozt i Ängelholm i Sverige, øger nu kapaciteten yderligere. Element Logic står bag udvidelsen.

Boozt er en førende og hurtigvoksende teknologivirksomhed, som sælger mode online.

Koncernen genererede en nettoomsætning på 3,4 mia. SEK i 2019 og råder over de største AutoStore-faciliteter til dato i hele verden med 380.000 kasser og 384 robotter. Med den kommende udvidelse øges kapaciteten i et første trin med yderligere 130.000 kasseplaceringer, 50.000 kasser og 30 robotter.

– Vi er meget glade for at fortsætte vores automatisering og udvikling med Element Logic og AutoStore. I udvidelsesfasen har vi stadig en oppetid på 99,7% – og 90 % af leverancerne når kunden inden for 1-2 dage efter bestilling, siger CSCO hos Boozt, Lars Lindgaard.

Intensivt samarbejde

Siden partnerskabet mellem Boozt og Element Logic startede i 2017, har samarbejdet mellem virksomhederne udviklet sig, og det er blevet stærkere og stærkere. Den kommende udvidelse indleder fase 4 – med andre ord vil modul 4 af verdens største AutoStore nu begynde.

I takt med at markedet for e-handel vokser, har løsninger fra AutoStore og Element Logic hjulpet Boozt med at opnå præcision, hurtig leveringer og produktivitetsgevinster. Element Logics fokus er at levere rentable lagerløsninger til sine kunder – ofte på hårdt pressede tidsplaner.

– Verdens største AutoStore-installation er stadig verdens største. E-handel vokser fortsat hurtigt, og Boozt er bestemt på forkant med udviklingen med en høj grad af dag-til-dag levering. Fleksibiliteten, skalerbarheden og effektiviteten, der kendetegner AutoStore, vil give Boozt en fortsat overlegen konkurrencefordel på markedet fremover, siger Thomas Karlsson, administrerende direktør for Element Logic Sverige.

Medarbejder pakker i Booztposer

Vil du vide mere om optimering af dit lager?