AutoStore lager

In-store AutoStore – opnå hurtigere levering med et automatisk robotlager

Hurtig ekspedition af ordre og levering samme dag er afgørende for at leve op til kundernes forventninger om hurtig levering. Detailvirksomheden Peterhans Handwerkercenter AG i Schweiz etablerede et AutoStore robotlager direkte i sin butik og boostede både lagerkapaciteten og varehusets effektivitet. Lageret har desuden skabt en unik kundeoplevelse.

Peterhans Handwerkercenter ønskede at forkorte kundernes ventetid i forbindelse med afhentning af varer. For at opnå dette var det nødvendigt at optimere lagerkapaciteten og plukkeprocesserne i selve butikken. Derfor besluttede Peterhans at redesigne sin logistik startende med et skræddersyet AutoStore-system leveret af Element Logic. Ved at etablere AutoStore-systemet direkte i selve varehuset øgede Peterhans både lagerkapacitet og effektivitet, ligesom man lykkedes med at skabe en unik kundeoplevelse.

Bruger kun 400 af 4.000 m2

AutoStore-løsningen hos Peterhans inkluderer et gitter med rundt regnet 12.000 kasser stablet i tyve etager. Ti højhastighedsrobotter bevæger sig oven på gitteret, løfter kasser op, stabler dem igen og leverer varerne til plukkestationerne. I alt seks operatørporte  anvendes til at flytte varer ind og ud af lageret. AutoStore-systemet gør det muligt at udnytte pladsen i varehuset meget effektivt, da mindre end 400 m2 i det 4.000 m2 store varehus bliver brugt.

Vareudleveringsløsningen I Peterhans’ butik udmærker sig ved, at tre plukkestationer er placeret lige ved siden af skranken, så kunderne kan følge med I, hvor hurtigt robotterne håndterer kundernes ordrer.

En ikke-planlagt ekspresordre fra det nederste lag af AutoStore-anlægget tager maksimalt fire minutter. I gennemsnit tager det mindre end to minutter fra en kundes anmodning om varer, til produktet ankommer til skranken.

EFFEKTIVITET ER NØGLEORDET: Med et AutoStore integreret direkte i butikken får kunderne deres varer endnu hurtigere.

Bedre indkøbsoplevelse

Ekstra porte er placeret i den bagerste del af AutoStore-systemet, hvor operatører håndterer indgående varer og plukker varer til online ordrer, der leveres ud af huset.

“Vi er en detailvirksomhed, som ønsker at skille sig ud fra mængden ved at være helt tæt på vores kunder,” siger Dieter Egloff, Deputy Managing Director ved Peterhans Handwerkercenter AG.

“Ved at etablere AutoStore-systemet direkte i vores detailbutik, er det muligt at simplificere vores processer og eliminere lange gåafstande, og det medfører samtidig en mere engagerende indkøbsoplevelse for vores kunder – og nyheden spredes virkelig hurtigt,” fortsætter Dieter Egloff.

SMART PLADSUDNYTTELSE: Element Logic har designet et pladsbesparende gitter, der kun bruger 10 % af varehusets lagerkapacitet.

Tag dit varehus til det næste niveau

AutoStore af Element Logic er en kraftfuld og fremtidssikret løsning til hurtig og effektiv ordrehåndtering. Systemet kan spare op til 80 % af gulvpladsen, er skalerbart og tillader fleksibel lagerkapacitet. Dette unikke, automatiserede robotsystem er velegnet til virksomheder i alle størrelser og fra alle industrier.

“I arbejdet med et holistisk redesign af vores logistik udgør AutoStore-systemet kernen,” konkluderer Dieter Egloff.

“Teknologiens enkelthed, gitterets fleksibilitet og outputtet overbeviste os fra start. Takket være Element Logics perfekte support og implementering, har vi nu et kraftfuldt, automatiseret varelager til mindre emner, så vi kan imødekomme vores kunders forventninger til hurtig ordreekspedition,” siger Dieter Egloff.

Om Peterhans Handwerkercenter

Peterhans Handwerkercenter er en montage- og hardwarespecialistforretning, som betjener industrielle og kommercielle kunder i det tysktalende område af Schweiz med en bred vifte af kvalitetsprodukter inden for håndværk og industri til attraktive priser. Ud over detailbutikken har virksomheden også sin egen onlinebutik og bekæftiger 14 salgsansatte.

Historisk set har hele Peterhans’ produktsortimentet altid været opbevaret på hylder og paller, hvilket krævede en del plads og personale. Efter investeringen i et AutoStore-anlæg fra Element Logic I 2018 bliver alt, som passer til AutoStore-kasserne, opbevaret heri – undtagen farlige stoffer og produkter, som er udstillet på hylder i butikken.

Fakta:

  • Antal beholdere: 12000
  • Gitterstørrelse: 400m2
  • Varehusets størrelse: 4.000 m2
  • Antal robotter: 10
  • Gennemsnitlig leveringstid: 2 minutter

Er du klar til at tage det næste skridt?